Okay, så fik jeg aftalt en date. I starten af sidste uge aftalte vi, at vi skulle mødes lørdag, men lige snakkes ved på messenger inden om de nærmere detaljer... Og jeg var lidt spændt, jeg har jo aldrig prøvet det før... Men det var der absolut ingen grund til, for han kom aldrig på og jeg hørte intet fra ham, så det blev ikke til noget. Og jeg har stadig ikke hørt noget... Wtf?! Så giv dog lige lyd, hvis du har fortrudt, det er sgu da det mindste, man kan gøre... Men jeg har heller ikke kontaktet ham, for i virkeligheden er jeg mere opsat på, at komme på date med nogle af de andre jeg har snakket med. Så det er helt fint, jeg synes bare godt, at man for god ordens skyld, lige bruger 2 freakin' minutter på at melde afbud... Iiiihhh...
Men til gengæld har jeg fået flere gode breve i min indbakke...
Bl.a. af én på 16, som synes jeg ser interessant ud... Ja selvfølgelig gør jeg det, du er 16!!! Alle Kvinder mellem 13 og 50 er interessante for en 16-årig dreng... Not gonna happen, little boy, de er jo dårligt nok faldet ned endnu...
Jeg har også fået et tilbud, om at "hygge mig en hel aften med en fræk fyr" fra én på 19... Som så er knap så fræk, som han åbentbart selv tror, så no thanx...
Og så er der altså nogle af de fyre, der er ret agressive i deres tilgang til mig. Det er ikke lige mig... Et lille uddrag fra et brev:
"Hvordan kan så smuk en tøs som du, være alene ?
jeg kan kun undre mig hvad der gik galt for jer, ingen mand med respekt for sig selv livet & kærligheden ville nogensinde lade dig gå fra sig.
Du er virkeligt smuk ser virkeligt sød ud fantastisk kærlig varm & så fuld af liv, alene på den baggrund må jeg lære dig at kende, hvem ved hvilke eventyr vi sammen kan opleve / udleve som venner, eller andet & dybere igennem tiden."
Hey, det er da godt nok mange konklusioner han kan drage, ud fra min meget sparsomme profiltekst, hvor jeg faktisk slet ikke beskriver mig selv på nogen måde... Slap dog lige af, mand, du kender jo intet til mig, what so ever! Det er bare ALT for meget, og virker helt modsat på mig, end det er meningen... Men udover det rammer hans beskrivelse af mig, rimelig godt plet :-)
En anden fyr benytter sig af den helt modsatte indgangsvinkel, og vælger at svine mig i første brev...:
"Hey blev du fuld og satte dit hår i blenderen før du tog dit billede?:)
Der noget meget specielt ved dig, jeg lagde mærke til dit billede med det samme. Udover håret som ligner noget din gartner har klippet, og dit tøj som ligner noget du stjal fra 90erne, virker du til at være en rimelig cool og interessant kvinde. jeg ikke helt sikker på dig, men jeg vil gerne stille dig nogen spørgsmål,
glæder mig til at høre dit svar."
Og et par timer efter skriver han så, og spørger hvad jeg skal lave i morgen... ???
Øøøøøhhhh... WHAT?! Jeg kan ikke lade med at grine af det - Det er simpelthen så underligt, men på en eller anden mærkelig måde virker det jo, for jeg kan ikke lade være med at svare ham. Han skal ikke slippe fra sådan et brev, uden svar på tiltale. Jeg er ikke videre interesseret i ham (han er 23, og absolut ikke Guds gave til kvinder) Så jeg skriver tilbage til ham, at det ikke påvirker mig synderlig, når jeg ser hvem det kommer fra, og at han da er meget velkommen til at stille mig de spørgsmål han vil...
Men jeg har intet hørt endnu...
Det var lidt fra den foregående uge. Jeg håber jeg snart får en aftalt en date, der rent faktisk bliver til noget, så der kan komme ordentligt gang i mit datingliv...
Tak til alle der læser med...
mandag den 7. december 2009
torsdag den 26. november 2009
Guldkorn i indbakken pt. 1
Jeg kan allerede nu stærkt anbefale alle at prøve netdating. Om ikke andet, så bare for at få en griner på, over nogle af de breve man får fra folk. Oh My Joban, si'r jeg bare...
Den ene spørger efter allerede 2-3 beskeder frem og tilbage, om jeg synes håndjern skal være med eller uden plys?!?! Jeg vælger at lade den gå hen over mit hovede(jeg ved jo udemærket godt, hvor han vil hen med det spørgsmål) og svarer, at hvis man nu blev anholdt, ville det måske være meget lækkert, at de var med plys...
Men, nej nej, det var jo i soveværelset han mente. No shit, Sherlock! Den havde jeg sgu da regnet ud, jeg gad bare ikke indlede en sextalk, men en fuldstændig fremmed mand. Hvilket jeg også skrev til ham, og at han i øvrigt måtte finde nogle andre at skrive til, hvis det var det, han var ude på... Og jeg kan ikke lade være med, at føle mig en lille smule sej :-) Men det er en af de gode ting ved det her netdating: Man behøver ikke at lægge skjul på noget, og hvis en fyr har vist interesse, og det ikke er gengældt, klikker man bare på "nej, jeg er ikke interesseret" knappen. Genialt!!! Den knap burde eksistere i det virkelige liv... Nå, det var et lille sidespring...
Så har jeg fået et andet brev (som jeg ikke har intentioner om at svare på)... Kan ikke helt lure, om det virkelig er sådan han er, eller om det er en gang bs, som han tror kvinder vil høre... Jeg hælder dog mest til sidstnævnte... Her er et lille uddrag:
"Jeg ved hvad jeg vil med mit liv. Jeg kunne finde på at binde dig for øjnene, og bortføre dig ud i lufthavnen, og overraske dig med en tur til Paris. Jeg ville lave middag til dig en aften, og finde en lækker rød- eller hvidvin frem, og hvis du kunne lide den, kunne vi finde noget mere frem... hehe..." (what!?) Og nu kommer den bedste: "Efter vi har ligget og snakket og grinet af dit morgenhår, ville jeg gå ud og lave morgenmad, som du skulle ha' på sengen" ...
Bvadr!!! Der er sikkert nogen derude, som synes det er helt skønt, men det er ikke mig. Hvor er det sødsuppe - klistret og 80'er agtigt... Jeg tænker at der også ku' ha' stået ting som: "Jeg kan finde på, at kigge på dig i flere timer, når du sover, og når du ikke er hjemme, ta'r jeg dit undertøj på"...
Eller er det bare mig...??
Og ps: Der skal ikke grines af mit morgenhår...
Men jeg har også skrevet sammen med nogle søde fyre, så måske der venter et par dates forude...? we'll see...
Og nårh ja, så er der en fyr der bare har skrevet "aaaddd" i min gæstebog... "Aaaaddd selv" skrev jeg i hans...
Den ene spørger efter allerede 2-3 beskeder frem og tilbage, om jeg synes håndjern skal være med eller uden plys?!?! Jeg vælger at lade den gå hen over mit hovede(jeg ved jo udemærket godt, hvor han vil hen med det spørgsmål) og svarer, at hvis man nu blev anholdt, ville det måske være meget lækkert, at de var med plys...
Men, nej nej, det var jo i soveværelset han mente. No shit, Sherlock! Den havde jeg sgu da regnet ud, jeg gad bare ikke indlede en sextalk, men en fuldstændig fremmed mand. Hvilket jeg også skrev til ham, og at han i øvrigt måtte finde nogle andre at skrive til, hvis det var det, han var ude på... Og jeg kan ikke lade være med, at føle mig en lille smule sej :-) Men det er en af de gode ting ved det her netdating: Man behøver ikke at lægge skjul på noget, og hvis en fyr har vist interesse, og det ikke er gengældt, klikker man bare på "nej, jeg er ikke interesseret" knappen. Genialt!!! Den knap burde eksistere i det virkelige liv... Nå, det var et lille sidespring...
Så har jeg fået et andet brev (som jeg ikke har intentioner om at svare på)... Kan ikke helt lure, om det virkelig er sådan han er, eller om det er en gang bs, som han tror kvinder vil høre... Jeg hælder dog mest til sidstnævnte... Her er et lille uddrag:
"Jeg ved hvad jeg vil med mit liv. Jeg kunne finde på at binde dig for øjnene, og bortføre dig ud i lufthavnen, og overraske dig med en tur til Paris. Jeg ville lave middag til dig en aften, og finde en lækker rød- eller hvidvin frem, og hvis du kunne lide den, kunne vi finde noget mere frem... hehe..." (what!?) Og nu kommer den bedste: "Efter vi har ligget og snakket og grinet af dit morgenhår, ville jeg gå ud og lave morgenmad, som du skulle ha' på sengen" ...
Bvadr!!! Der er sikkert nogen derude, som synes det er helt skønt, men det er ikke mig. Hvor er det sødsuppe - klistret og 80'er agtigt... Jeg tænker at der også ku' ha' stået ting som: "Jeg kan finde på, at kigge på dig i flere timer, når du sover, og når du ikke er hjemme, ta'r jeg dit undertøj på"...
Eller er det bare mig...??
Og ps: Der skal ikke grines af mit morgenhår...
Men jeg har også skrevet sammen med nogle søde fyre, så måske der venter et par dates forude...? we'll see...
Og nårh ja, så er der en fyr der bare har skrevet "aaaddd" i min gæstebog... "Aaaaddd selv" skrev jeg i hans...
tirsdag den 24. november 2009
Okay...
... 28 og single. Jeg vil gerne have en kæreste. What to do...?
De fleste har jo prøvet det med at møde en fyr i byen, og i mere eller mindre beruset tilstand, blive enige om, at det da er en skide god idé, at smutte hjem sammen. Og det har da sikkert også virket for nogle, men jeg er helt sikker på, at det modsatte er gældende i langt de fleste tilfælde. Jo, jeg har da mødt søde (og mindre søde) fyre på denne måde, og en del af dem har jeg da også set flere gange (altså kun de søde), og der har da også sneget sig en forelskelse eller to ind i mellem, men det er aldrig rigtigt blevet til noget videre seriøst. Og ærligt talt, er jeg rigtig træt af det nu! Der bliver simpelthen nødt til at ske et eller andet. Så efter noget tids overvejelse har jeg nu belsuttet mig for, at prøve netdating. Jeg mener - hvofor ikke? Millioner af mennesker verden over gør det, og mange har endda haft succesoplevelser med det, og det er jo ikke længere så tabubelagt og "taberagtigt", som det var for bare 10 år siden. So here goes...
Jeg må indrømme, at jeg var inde på siden for at oprette en profil mange gange, for så at opgive det, når jeg var nået halvvejs, fordi det simpelthen var for mærkeligt for mig. Men til sidst tænkte jeg wtf, sprang ud i det, og oprettede en profil. Og jeg tror måske, jeg havde været oprettet i fulde 3 minutter, da det første brev dumpede ind i min indbakke. (Og nej, det var ikke datingsitet der bød mig velkommen). Fyren der skrev var dog ikke en, der vækkede min interesse, men det viser bare, at det måske alligevel kan være ret så effektivt.
Jeg har nu haft min profil i 2 dage, og flere breve har fundet vej til min indbakke, og jeg regner da stærkt med at få flere... Jeg har besluttet mig for, ikke kun at gå efter én bestemt type. Fordi når jeg nu kaster mig ud i dating i cyberspace, kan jeg sgu lige så godt gå hele vejen, og prøve at møde en masse forskellige mennesker, og typer jeg måske ikke normalt ville gå efter.
Jeg har valgt at starte en blog omkring det, fordi jeg sikkert får nogle sjove, skøre, gode og mindre gode oplevelser ud af det, og hvorfor ikke dele alt det med jer. Og hvis der sidder nogle derude, som har overvejet netdating, men som jeg, har lidt svært ved at tage skridtet fuldt ud, kan det jo være, at dette kunne være et skub i den rigtige retning.
Jeg skriver et indlæg, om hver eneste date jeg tager på, og jeg håber selvfølgelig det bliver interessant for jer at læse.
Jeg ved ikke endnu, hvornår den første date bliver, men der går da forhåbentlig ikke så længe.
Jeg er meget spændt på, hvad det her skal føre til, men om ikke andet har jeg da i hvert fald prøvet det.
Håber i vil følge med...
De fleste har jo prøvet det med at møde en fyr i byen, og i mere eller mindre beruset tilstand, blive enige om, at det da er en skide god idé, at smutte hjem sammen. Og det har da sikkert også virket for nogle, men jeg er helt sikker på, at det modsatte er gældende i langt de fleste tilfælde. Jo, jeg har da mødt søde (og mindre søde) fyre på denne måde, og en del af dem har jeg da også set flere gange (altså kun de søde), og der har da også sneget sig en forelskelse eller to ind i mellem, men det er aldrig rigtigt blevet til noget videre seriøst. Og ærligt talt, er jeg rigtig træt af det nu! Der bliver simpelthen nødt til at ske et eller andet. Så efter noget tids overvejelse har jeg nu belsuttet mig for, at prøve netdating. Jeg mener - hvofor ikke? Millioner af mennesker verden over gør det, og mange har endda haft succesoplevelser med det, og det er jo ikke længere så tabubelagt og "taberagtigt", som det var for bare 10 år siden. So here goes...
Jeg må indrømme, at jeg var inde på siden for at oprette en profil mange gange, for så at opgive det, når jeg var nået halvvejs, fordi det simpelthen var for mærkeligt for mig. Men til sidst tænkte jeg wtf, sprang ud i det, og oprettede en profil. Og jeg tror måske, jeg havde været oprettet i fulde 3 minutter, da det første brev dumpede ind i min indbakke. (Og nej, det var ikke datingsitet der bød mig velkommen). Fyren der skrev var dog ikke en, der vækkede min interesse, men det viser bare, at det måske alligevel kan være ret så effektivt.
Jeg har nu haft min profil i 2 dage, og flere breve har fundet vej til min indbakke, og jeg regner da stærkt med at få flere... Jeg har besluttet mig for, ikke kun at gå efter én bestemt type. Fordi når jeg nu kaster mig ud i dating i cyberspace, kan jeg sgu lige så godt gå hele vejen, og prøve at møde en masse forskellige mennesker, og typer jeg måske ikke normalt ville gå efter.
Jeg har valgt at starte en blog omkring det, fordi jeg sikkert får nogle sjove, skøre, gode og mindre gode oplevelser ud af det, og hvorfor ikke dele alt det med jer. Og hvis der sidder nogle derude, som har overvejet netdating, men som jeg, har lidt svært ved at tage skridtet fuldt ud, kan det jo være, at dette kunne være et skub i den rigtige retning.
Jeg skriver et indlæg, om hver eneste date jeg tager på, og jeg håber selvfølgelig det bliver interessant for jer at læse.
Jeg ved ikke endnu, hvornår den første date bliver, men der går da forhåbentlig ikke så længe.
Jeg er meget spændt på, hvad det her skal føre til, men om ikke andet har jeg da i hvert fald prøvet det.
Håber i vil følge med...
Abonner på:
Opslag (Atom)